Anvend altid en original cykelkæde i god kvalitet. De holder længere, giver bedre gearskift og larmer mindre. Husk at smøre kæden jævnligt med en olie, som passer til årstiden. Hvis du glemmer smøringen vil kæden hurtigt ruste og blive stiv i leddene. En ny kæde skal normalt strammes op efter de første cykelture.
Til cykler med udvendige gear er det vigtigt at kæden er velsmurt og ren for at gearene virker optimalt. Her er det nødvendigt at smøre lidt oftere, især om vinteren. Når kæden er slidt og skal skiftes skal man normalt også skifte kassetten, som jo er slidt lige så meget som kæden. Brug altid kæder og kassetter fra samme fabrikat og model.