Black Days!
Find produkt
 
Kurv
0

Cykelpumper.

Dine dæk skal jævnligt pumpes med en god cykelpumpe, da alle slanger afgiver lidt luft med tiden. Brug gerne en cykelpumpe med manometer (trykmåler). Det er vigtigt med et korrekt dæktryk for at opnå lav rullemodstand i dækket, for at øge holdbarheden og hindre punkteringer. De fleste cykelslanger holder trykket i op til 7 dage. Du finder det anbefalede tryk på siden af dækket. Det kan være angivet i bar eller psi. Smalle dæk, f.eks. på racercykler og sportscykler, skal pumpes relativt hårdt op, så her er det ekstra vigtigt med en cykelpumpe af god kvalitet. Bredere dæk, f.eks. på klassiske cykler og elcykler, skal pumpes mindre hårdt. Mountainbikes kører med et ret lavt dæktryk omkring 2 bar. Herved opnås et bedre greb i ujævnt underlag. En cykelpumpe med et stort kammer virker hurtigere, så den er en fordel til mountainbikedæk.
Vores sortiment af cykelpumper passer til dunlopventil, racerventil (også kaldet fransk ventil) og autoventil. Racerventilen sidder efterhånden på de fleste almindelige cykler samt racercykler. Dunlop sidder ofte på børnecykler og klassiske cykler. Autoventiler bruges på enkelte mountainbike cykler, BMX og på barnevogne.
 

Håndpumpe.

En håndpumpe betjenes, som navnet siger, med hænderne. Den har en simpel opbygning med et rør og et stempel, som presser luften ind i slangen på cyklen. En almindelig håndpumpe er typisk 30-50 cm lang. De fleste håndpumper kan anvendes direkte på en dunlopventil, som også kaldes en dansk ventil. Mange håndpumper passer også direkte på en racerventil. Enkelte kan også bruges til autoventiler. Hvis din håndpumpe ikke passer på din ventil, så kan du anvende en adapter, som skrues på ventilen, så er problemet løst.
En minipumpe er en lille kompakt udgave af en håndpumpe. Den er typisk 20-25 cm lang. Den foretrækkes ofte af cykelryttere, da den er nem at medbringe på cykelturen, enten i en lomme eller spændt fast på cyklen.
 

Fodpumpe.

Ordet fodpumpe er lidt misvisende. En fodpumpe står på gulvet og holdes fast med fødderne, men man bruger hænderne til at pumpe med. Den kaldes derfor også en gulvpumpe. Fordelen ved en fodpumpe er, at man kan lægge flere kræfter i. Desuden er den større, så den giver mere luft og derfor hurtigere får det rigtige tryk i dækket. De fleste fodpumper er udstyret med et pumpehoved, som kan anvendes til alle ventiltyper. Mange fodpumper har desuden et manometer, som viser trykket i dækket.
 

Co2 pumpe.

En Co2 pumpe er en lille kompakt løsning, hvis det skal gå hurtigt med at pumpe cyklen op. Den består af et pumpehoved og en patron med Co2. En Co2 pumpe er nem at medbringe i lommen eller sadeltasken på cykelturen. Den anvendes ofte under motionscykelløb, så man ikke mister for meget tid, hvis man er punkteret. En patron virker kun èn gang. Den fås i 12, 16 og 24 gram. 12 gram er tilstrækkelig til en racercykel, 24 gram bruges til MTB. Når du køber patroner til en Co2 pumpe, så skal du være opmærksom på, at de findes både med og uden gevind.
Nogen mærker tilbyder en kombineret Co2/minipumpe. Hermed har man både en hurtig løsning, og en ekstra gardering, hvis man er løbet tør for patroner.
 

Forgaffel pumpe.

En luftaffjedret forgaffel på en mountainbike kræver en helt speciel forgaffel pumpe. Ventilen på gaflen er af typen autoventil, men man kan ikke anvende en hvilken som helst pumpe. Trykket skal være 100% præcist for at gaflen virker som den skal, og det kan kun en forgaffel pumpe klare. Men en almindelig pumpe risikerer du at trykket bliver for højt, og så går gaflen i stykker. Brug derfor altid en god forgaffel pumpe fra et anerkendt mærke.

Du finder en cykelpumpe i god kvalitet og til en god pris hos Design Cykler. Vi forhandler cykelpumper fra SKS, Bontrager, Blackburn, BBB, Tec og Beto.