LadcykelEn ladcykel ses oftere og oftere i det danske bybillede. Det skyldes bl.a. vores stigende fokus på miljørigtige transportløsninger. Det har aldrig været nemmere at transportere hele familien på sund, praktisk og klimavenlig vis.331 |
Ladcykel – det perfekte transportmiddel til børnefamilier
I de seneste år har ladcyklen markeret sig som et af de mest populære transportmidler til børnefamilier. Mange familier har fået øjnene op for de mange positive aspekter, der er ved at cykle på ladcykel. En ladcykel giver mulighed for kvalitetstid sammen, om det så er til og fra institutioner, på indkøb eller på cykeleventyr i naturen.
Hos Design Cykler forhandler vi nogle af de mest moderne ladcykler på markedet. I udvalget finder du Nihola, Urban Arrow, Cangoo, Livelo, Centurion, Trek, Dolly Bikes og Triobikes. De nævnte modeller er et favoritvalg blandt mange, der søger en robust og stabil ladcykel med god plads i ladet. Alle vores ladcykler kommer også som el ladcykler. De sørger for at bringe dig hurtigt frem til destinationen – uden at blive fysisk overanstrenget. Vi leverer vores ladcykler fuldt monteret og køreklare – lige til at cykle afsted på!
Derfor skal du vælge en ladcykel
De fleste vælger en ladcykel, da det er en effektiv og hyggelig måde at transportere sine børn fra A til B på. Særligt hvis man har flere børn, er ladcyklen nem og bekvem transport.
Udover at være ideel til transport af børn er ladcyklen også særlig praktisk på grund af det store lad, hvor du nemt kan have bagage, indkøb, tasker og lignende med på turen. Har du en mindre lokal håndværksvirksomhed, kan en ladcykel også snildt bruges som et alternativ til firmabilen.
Oplevelsen af at bruge en ladcykel er noget ganske særligt. Nu kan du nemlig smide børnene op i ladet på din ladcykel og cykle af sted på en hyggelig tur. I og med børnene ikke skal bekymre sig om at cykle selv, kan de rent faktisk sidde og hygge sig i ladet, mens deres helt egen tourguide – dig naturligvis – viser dem rundt i byen eller i landskabet. Det hektiske ved at have børnene med i trafikken er elimineret. Nu kan du selv slappe af, fordi du ved, hvor du har dem.
I dag vælger flere og flere ladcyklen som et alternativ til bil nr. 2 – ja endda som et alternativ til bil nr. 1, da det både er billigere, bedre for ens sundhed og ikke mindst godt for miljøet.
En ladcykel til alles behov
Ladcykler kommer i mange forskellige afskygninger, og der findes helt sikkert også en, der dækker dine behov. En ladcykel er ikke bare en ladcykel, og de forskellige modeller har forskellige egenskaber. Nogle har et stort lad med masser af bænkplads, så det er nemt at fragte mange børn på en gang. Andre er lette og kompakte, så de nemt kan komme frem i byens myldretid. Nogle tredje er tohjulede, hvilket giver en oplevelse af at køre på en almindelig elcykel og egner sig særligt godt, hvis du skal cykle længere distancer.
Fælles for alle ladcyklerne er dog, at de kan udstyres med forskelligt ekstraudstyr, så den cykel, du har forelsket dig i, kan skræddersyes til netop dine behov og ønsker. Om det så er fire sæder i stedet for to eller noget helt tredje, så er det næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Vi anbefaler altid, at du booker en prøvetur på en ladcykel, inden du køber. Så er du sikker på, at du får den rette cykel med hjem. På en prøvetur kan du få en fornemmelse af, hvordan det er at køre på ladcykel, og forskellen på de forskellige modeller. Hos Design Cykler har vi mere end 30 års erfaring i branchen, og vi ved, at en ny ladcykel kan være en stor investering. Med de mange tilgængelige muligheder kan beslutningen godt være overvældende. Sådan behøver det heldigvis ikke at være, når du tager os med på råd. Vores faguddannede og kompetente personale sætter en ære i at hjælpe og guide dig på bedste vis, så du får en ladcykel, der kan opfylde alle dine ønskede behov.
Skal du vælge el ladcykel eller ladcykel uden el?
Et af de største spørgsmål, der opstår, når du skal købe en ladcykel, er, om det skal være med eller uden el. Er du i tvivl om, hvilken type du skal vælge, kan det være en god idé at kigge nærmere på din daglige cykelrute. Hvor lang er din rute? Hvor udfordrende er den? Og hvor meget skal du fragte i ladet?
Udover cyklistens og cyklens egenvægt har de fleste ladcykler en lasteevne på op til 100 kg. Er der samtidig modvind på cykelstien, kan der hurtigt opstå et behov for at få et hjælpende skub fra en elmotor.
I de fleste tilfælde vil vi anbefale vores kunder at købe en el ladcykel, da det giver den mest behagelige cykeloplevelse.
Ladcykel med to eller tre hjul?
Når du har fundet ud af, om ladcyklen skal være med eller uden el, så er det næste store spørgsmål, om den skal være en to hjulet eller tre hjulet ladcykel? De tohjulede ladcykler har de seneste par år vundet større indpas i gadebilledet. De giver en cykeloplevelse, der er mere tilsvarende en normal elcykel, end de trehjulede ladcykler gør. Derfor egner de sig også særligt godt, hvis du skal cykle længere distancer på din ladcykel.
De trehjulede ladcykler vinder klart på deres lasteevne. I modsætning til de tohjulede ladcykler kan ladet ofte være bredere og dybere. Det betyder, at det er nemmere at fragte mere gods på ladcyklen, og der er ofte plads til mere end to børn. Nogle modeller har også en låge i fronten, der gør det nemt for børn selv at komme ind og ud af ladet. Samtidig gør det drejbare lad det nemt at manøvrere rundt i skarpe sving og byens trafik.
Ladcykler fra populære mærker
Hos Design Cykler har vi et bredt udvalg af ladcykler med og uden el fra en række populære kvalitetsmærker. Du finder cykler fra danske Nihola, der designer og producerer deres ladcykler i Danmark; vi forhandler bl.a. den ikoniske Nihola Family. Derudover tæller vores sortiment også kvalitetsladcykler fra mærkerne Triobike, Livelo, Centurion, Cangoo, Trek, Urban Arrow, Dolly Bike og Gazelle.
Vores ladcykler er alle fra anerkendte mærker, hvor vi kan stå inde for både kvalitet, komfort og sikkerhed - faktisk er flere af vores ladcykler også bedst i test. Ladcykler fra danske Nihola har ikke kun vundet anerkendelse for deres holdbarhed og køreegenskaber i Danmark, men også i Sverige og Holland. Ladcyklerne fra hollandske Cangoo har også høstet store roser i hjemlandet; her fremhæves særligt cyklens køreegenskaber, praktiske dyder og kvalitet i forhold til prisen.
En ting kan du være sikker på, uanset hvilken ladcykel du vælger at købe hos Design Cykler, så er kvaliteten i top.
Kan en ladcykel erstatte bilen?
Kan man som børnefamilie undvære bilen? Spørger man Simon og Maria så er svaret ja! De har besluttet sig for at skifte bilen ud med en ladcykel og en elcykel. Som så mange andre er de trætte af at sidde i bilkø på den daglige pendlertur, og kan samtidig se ladcyklens mange fordele, daglig motion, frisk luft og en bedre økonomi. Hør mere om deres tanker om at gå fra bil til ladcykel i videoen.
Er du stadig i tvivl om en ladcykel er det rette valg for dig og din familie? Så læs vores store guide om ladcykler.
Finansier din ladcykel og betal i små bidder
Vi ved godt, at en el-ladcykel er en stor investering. Derfor tilbyder vi også alle vores kunder mulighed for at afbetale deres køb helt rentefrit. Igennem Santander tilbyder vi op til 60 måneders rentefri finansiering. Du kan selv sammensætte din afdragsordning, så den passer til dit budget.