Gravel bikesPå en Gravelbike kommer du frem overalt; på asfalt, skovstier og grus. Gravelbikes er en kraftigere version af en racercykel. Stel og hjul er mere solide, så de holder til større belastninger. |
Hvad er en gravel cykel?
Gravel bike er den hurtigst voksende cykeltype, og den er på mange måder den nye ”sort”. Det er nemlig en af de mest alsidige cykler på markedet. Cyklen er en hybrid mellem en racercykel og mountainbike med egenskaber fra begge verdener. Den er bygget som en racercykel, men med en mere komfortabel geometri, kraftigere hjul og bredere dæk med grovere mønster. Gear og bremser er ofte Shimano grupper (GRX) i en kraftigere kvalitet med en større spredning mellem gearene. Der er altid skivebremser, enten mekaniske eller hydrauliske.
Med en gravelbikes kraftige konstruktion får du masser af fleksibilitet og kan bringe dig frem på flere typer af underlag, både asfalt og i terrænet på f.eks. skov- og grusstier. Du oplever ekstra komfort og forbedret greb på et varierende underlag. Det giver mulighed for at tage en afstikker fra landevejen og udforske nye, naturrige omgivelser. Kørestillingen er sportspræget, men komfortabel, så du kan holde til mange timer i sadlen. Du bevarer den fulde kontrol over cyklen, både når det skal gå stærkt, og når der er bagage med.
Hvorfor skal jeg vælge en gravel cykel?
Flere tilvælger en gravelbike, netop på grund af dens alsidighed. Det er nemlig den ideelle cykel til pendling, motion og cykelferie. Den bliver flittigt brugt som et supplement til vintertræningen, når den dyre racercykel er parkeret i garagen. Den er oplagt, når du efter timelange og svedige sessions på hometraineren trænger til frisk luft og vind i ansigtet. Cykeltypen er ideel til det kolde og våde efterårs- og vinterhalvår, da skærme og udstyr nemt monteres.
Skal du tilbagelægge flere kilometer end de fleste på din daglige pendlertur? Så kan gravelbiken højst sandsynligt være et godt valg til dig. Den yder mere komfort end racercyklen, samtidig med at cyklen er forberedt til montering af f.eks. lås, skærme, tasker og ekstra flaskeholdere.
Hvilken model skal jeg vælge?
Gravelbike findes i flere kvaliteter, præcis som så mange andre ting. Der findes ofte forskellige modelserier, hvor rammen (stellet) er identiske, men med forskellige udstyrsgrupper monteret. Udstyrsgruppen består af dele som bremser, hjul og geargruppe.
Stel
Som kommende ”Gravelbiker” skal du gøre op med dig selv, hvilket stelmateriale cyklen skal være baseret på. En gravelbike i aluminium er prismæssigt lettere at tilgå end en model i carbon/kulfiber. En aluminiumsramme er ofte suppleret med en forgaffel i carbon, da det har en positiv effekt på stødabsorberingen fra ujævnt terræn. Det er netop stødabsorbering, der er nøgleordet for carbon. Det er selvfølgelig et lettere materiale end aluminium, men den helt store fortaler for at vælge et stel i carbon, er den ekstra komfort og ”smoothness” materialet tilbyder. Et stel i carbon er helstøbt og kan fordele stød og vibrationer ud i hele stellet. Nu tænker du sikkert, at det lyder en tand for blødt? Men det er ikke tilfældet. Carbon er et af de stærkeste materialer i forhold til trykresistens. Det kan fremstilles uhyre stift i de områder, hvor det er nødvendigt som f.eks. krankområdet, hvor der er et stort vrid fra pedaltrådet.En gammel skrøne lyder på, at carbon er meget sårbart over for stenslag og andre skarpe genstande. Dette udsagn har været sandt for flere år tilbage, men i dag fremstilles carbonstellene stort set altid i UD-carbon (uni-directional), hvilket giver maksimal styrke og slagfasthed. Faktisk er nogle producenter så sikre på at deres stel, at de tilbyder livstidsgaranti på deres carbonstel. Det er Giant et godt eksempel på.
Gear
Geargruppen er endnu et punkt, hvor der kan være stor forskel i både ydeevne og pris. Den består af flere komponenter, som tilsammen udgør hele gearsystemet. En geargruppe i høj kvalitet er fremstillet i bedre materialer end de billigere alternativer. Bedre materialer betyder mere præcise udfræsninger af sliddele, hvilket fører til et langt mere jævnt og præcist gearskifte. Det betyder også længere levetid.Shimano har udviklet en gravel-dedikeret geargruppe, som går under navnet GRX. Komponenterne er udviklet i en kraftigere kvalitet, og du oplever optimal gearing til cykling i forskelligt terræn. Både på lange strækninger eller de korte afstikkere i skoven.
Hjul og dæk
Hjulene har stor indvirkning på en gravelbikes køregenskaber. Hjulene har en kraftigere konstruktion end racercykler, hvilket gør dem modstandsdygtige til cykling i off-road. De fleste hjulsæt på cykler i prisklassen 5.000-20.000 er aluminium. Et high-end hjulsæt fremstilles i carbon, som både er let og stift, hvilket giver hurtige og responsive styreegenskaber. Den lavere vægt medvirker til bedre accelerationer og hurtigere nedbremsninger.På en gravelbike er der gjort plads til brede dæk. Fra start er de udstyret med brede dæk med groft mønster, typisk i størrelsen 700x35-45 mm. Det skaber et forbedret vejgreb på flere slags underlag – også i vådt føre.
Bremser
Bremserne på en gravelbike er altid skivebremser, som er den mest effektive bremsetype. De er enten mekaniske eller hydrauliske. Fordelen ved skivebremser er, at du opnår en bedre og hurtigere nedbremsning. Oftest vil du finde et hydraulisk system på din kommende Gravelbike. Bremseeffekten og moduleringen af bremsekraften er bedre på et hydraulisk system sammenlignet med et mekanisk system, betjent med stålwire. Det gælder både på tørre og våde vejforhold. Hvis du ønsker at udforske tekniske spor med stejle nedkørsler, er det meget vigtigt, at du kan stole på dine bremser, hvorfor hydrauliske bremser vil være at foretrække.Find en gravel cykel hos Design Cykler
Skal du have en alsidig cykel, der kan få dig frem over alt? Så kan en gravelbike være løsningen for dig, både til motion og transport. Den stigende interesse for cykeltypen har også medført, at der er kommet flere cykelløb henvendt til gravelbike, ofte i kombination med landevejs- og MTB løb.
Vi lagerfører et udvalg fra kendte kvalitetsmærker, herunder Giant og Rock Machine. Besøg vores butikker eller kontakt vores kundeservice, hvis du sidder tilbage med uopklarede spørgsmål, så hjælper vi dig gerne i mål med din kommende drømmecykel.
276