Design Cykler kåres som Børsen Gazelle 2021
22.10.2021
Design Cykler kan i dag kalde sig Børsen Gazelle 2021. En prestigefyldt titel, der belønner danske virksomheder, som har oplevet markant vækst og fremgang over en 4-årig periode. Det er vi meget stolte og taknemmelige over. Et resultat af en spændende rejse, hvor vi har hjulpet cykelglade danskere op på sadlen – både fra vores fysiske butikker og online på webshoppen. En periode, der også har budt på Corona-nedlukninger, hvor omstillingsparathed var nøgleordet i forhold til at imødekomme kundens fortsatte behov. Vi arbejder hver dag på at hjælpe endnu flere op på cyklen. Både hvis cyklen skal repareres på ét af vores mange værksteder eller hvis drømmecyklen skal i hus.
En stor tak med den flotte indsats skal lyde til vores medarbejdere, som hver dag yder service og faglighed i top. En stor tak skal naturligvis også lyde til vores trofaste kunder gennem årene, som har valgt os, som deres foretrukne cykelhandler. Vi går en spændende fremtid i møde med nye butiksåbninger sammen med Cykelpartner.dk, som vi fusionerede med tidligere på året.