Black Days!
Find produkt
 
Kurv
0
Elcykel sammenlignet med en bil

Elcykel sammenlignet med en bil

30.08.24
En elcykel er en stor investering, men i det lange løb kan det betale sig at købe en elcykel, hvis vi sammenligner de månedlige omkostninger med en bil.

Forestil dig en hverdag uden bekymringer om parkering, dyre brændstofpriser og bilvedligeholdelse. Det lyder godt, ikke? Ved at skifte bilen ud med en elcykel eller ladcykel kan du opnå netop det – og meget mere. Med færre bekymringer og en sundere livsstil, hvorfor så ikke overveje at lade bilen stå? Og som en bonus, så kan det betale sig at vælge en elcykel frem for en bil. De månedlige omkostningerne er betydeligt minimeret

Vi har lavet udregningerne for dig, så du slipper for at bekymre dig om det. Her har du det sort på hvidt, hvorfor det at skifte bilen ud med en elcykel, eller ladcykel, ikke er en helt dum idé.

Inden vi kommer til det økonomiske, skal vi kort vende nogle af de andre fordele der er ved at skifte bilen ud. 

Motion bliver en integreret del af hverdagen: 

Mange af os finder det svært, at få integreret motion i en travl og stresset hverdag. Skifter du bilen ud med en elcykel, bliver din daglige transport og småture, motion der passer ind i dit skema. Selvom du får elektrisk hjælp tæller det stadig.    

Du hjælper til i den grønne omstilling: 

En af de store syndere når det kommer til påvirkning af miljøet, er vores valg af transportmidler, særligt bilen vil for mange være en af de største syndere. Selvom en elcykel også sætter et miljøaftryk, kan det på ingen måde sammenlignes med bilens. Du vil derfor hjælpe til med begrænset Co2 udledningen og mindske luftforureningen i byen.   

Beregningsgrundlag: 

Bilen vi tager udgangspunkt i er en Peugeot 208, den mest solgte minibil i 2023, og en bil der typisk vil fungere som bil nr. 2. Bilen har en værdi på 194.990,- og ved et lån med variable rente, er der en udbetaling på 38.998,-. Der sammenlignes med en elcykel til en værdi på 26.499,- og en ladcykel til en værdi på 44.999,-. Vi har beregnet ud fra et årligt kørselsbehov på 4400 km. Det endelige resultat viser hvad den månedlige udgift er, både med og uden lån.   
 

Bil vs. elcykel vs. ladcykel

Udgift Bil (Peugeot 208)  Elcykel (Trek District+ 2 Belt) El ladcykel (Trek Fetch+ 4)
Forsikring 392,- 0.- 60,-
Ejerafgift 100,- 0,- 0,-
Brændstof 296,- 5,- 9,-
Service 250,- 97,- 138,-
Dækskifte 69,- 28,- 33,-
Bilvask 69,- 0,- 0,-
Vejhjælp Inkluderet i  forsikring 0,- 0,-
Lån 2254,- (96 mdr.) 538,- (60 mdr.) 846,- (60 mdr.)
Pris pr. måned inkl. lån 3430,- 662,- 1081,-
Pris pr. måned ekskl. lån 1176,- 124,- 226,-



Det kan være svært at undvære en bil, men de daglige gøremål kan oftest klares på cyklen. Ønsker du hjælp til at finde den helt rigtige elcykel, så hjælper vi dig gerne med at komme i mål med drømmecyklen. Ellers kan du se hele udvalget her på hjemmesiden.
 
FIND ELCYKEL

Populære artikler: