Gazelle Arroyo C7+ er en topklasse elcykel, som er produceret i Holland. Cyklen har lav indstigning og en komfortabel oprejst kørestilling.
Denne elcykel har 7 Shimano gear, fodbremse og hydrauliske håndbremser. Forgaffel og sadelstang har affjedring, så man har god komfort på ujævne veje. Gazelle Arroyo C7+ leveres med godkendt lås, lygter og lukket kædekasse. Kæde og dæk er fremstillet i ekstra stærk kvalitet til elcykler og giver længere levetid. Bagagebæreren er MIK-kompatibel, så kurve og tasker kan nemt og hurtigt klikkes på.
Motoren er en let og lydsvag Bosch Active Line Plus centermotor med 50 Nm. Der kan vælges mellem 4 assistancetrin samt walk-assist, som hjælper ved lav hastighed, når man går med cyklen. Det nye Bosch Smart system giver mulighed for individuel indstilling af elmotoren, trådløse opdateringer, mulighed for at bruge din smartphone som display, navigation via smartphone og aktivitets-tracking. Systemet styres via en app, som du kan hente i specifikationerne nedenfor.
Gazelle Arroyo C7+ fås med 400 og 500 Wh batteri. Det største batteri har en rækkevidde på op til 180 km under de bedste forhold. Rækkevidden afhænger bl.a. af valgt motorassistance, din egen ydelse, bakker, vind og temperatur.
Vi leverer Gazelle Arroyo C7+ fuldstændig samlet og køreklar.
