Gazelle Paris C7 Magura er en topklasse hollandsk elcykel med en komfortabel kørestilling. Cyklen er udstyret med 7 gear og hydrauliske håndbremser. Forgaflen har affjedring, så man har god komfort på ujævne veje. Gazelle Paris C7 leveres 100% samlet med godkendt lås, lygter og lukket kædekasse. Bagagebæreren er MIK-kompatibel, så MIK-kurve og tasker hurtigt kan klikkes af og på.
Den lette Bosch elmotor er indbygget i stellet ved kranken, og batteriet er placeret under bagagebæreren. Cyklen har 4 assistancetrin, som hjælper op til 25 km/t. Der er desuden har walk-assist, som hjælper ved lav hastighed, når man går med cyklen.
Der er 3 batteristørrelser: 300 Wh, 400 Wh og 500 Wh. Det største batteri har en rækkevidde på op til 160 km under optimale forhold. Distancen afhænger af forskellige forhold som f.eks. den valgte assistance, totalvægt, bakker, vind, temperatur, batteriets alder og den kraft der trædes med i pedalerne.