Giant Dailytour E+ 1 Belt er en smart
elcykel med den nyeste teknologi. Cyklen har en behagelig og afslappet kørestilling med godt overblik i trafikken. Stellet har lav indstigning, så man let kan komme af og på cyklen. Cyklen er udstyret med 8 Shimano Nexus gear, fodbremse og hydrauliske skivebremser. Både forgaffel og sadelstang har affjedring, hvilket giver god komfort på ujævne veje. I stedet for en almindelig stålkæde har denne elcykel remtræk, som sikrer en næsten lydløs kørsel og ingen vedligeholdelse.
Centermotoren med 50 Nm er fremstillet i samarbejde mellem Giant og Yamaha. Den er elegant indbygget ved kranken, så man opnår den bedste balance i cyklen. Batteriet med 625 Watt timer er skjult i stellet. Under optimale forhold kan man køre helt op til 225 km på en opladning. Elsystemet har 5 niveauer for assistance eller automatisk support, som selv indstiller assistancen efter behov. Cyklen har desuden walk-assist, som hjælper ved lav hastighed, når man trækker cyklen. Det smarte display viser de ønskede funktioner, og det er forsynet med USB-stik.
Giant Dailytour E+ 1 Belt leveres med godkendt lås, integrerede lygter og forstærkede dæk. Bagagebæreren har MIK-system, som gør det let at klikke kompatible kurve og tasker fast.