Giant Roam 2 er en citybike til kørsel over alt. Den kan bruges på asfalt, grusveje og stier i naturen. Cyklen har en komfortabel kørestilling med affjedring i forgaflen og et vibrationsdæmpende design i sadelstangen, som giver en behagelig cykeltur.
Denne citybike har 20 Shimano CUES gear og hydrauliske skivebremser. De kraftige hjul har 42 mm dæk med beskyttelse mod punkteringer. Stellet er forberedt til montering af skærme, bagagebærer og lås, hvis man har behov for det.
Giant Roam 2 er en cykel både til fritid, motion og den daglige transport til arbejde eller skole. Den leveres 100% samlet, og tilkøbt udstyr monteres gratis.
