Giant Stormguard E+ 2 er den sidste nye elmountainbike fra Giant. Den er udstyret med den kraftigste motor og det største batteri. Cyklen har indvendige gear, lygter, skærme, støtteben og bagagebærer, så den er ideel til pendling, indkøb og motion overalt på veje og stier.
Denne elcykel har affjedring i forgaffel og i bagstel, så der er maksimal komfort på ujævnt underlag. 5 indvendige gear og carbon remtræk sikrer minimal vedligeholdelse og problemfri kørsel i al slags vejr. Shimano skivebremser med 4 stempler giver effektive og kontrollerede opbremsninger i både vådt og tørt føre.
Giant Stormguard E+ 2 er udstyret med en Giant SyncDrive Pro 2 centermotor med hele 85 Nm. På Giants E-bike App kan man indstille motorens ydelse op til 360%. På controlleren kan man vælge mellem automatisk styring af assistancen, 5 manuelt indstillede trin eller walk-assist, som hjælper, når man går med cyklen. Alle data kan ses på et farvedisplay, som er integreret i frempinden. Batteriet med 800 Wh. er integreret i stellet, og det rækker op til 250 km., afhængig af motorens indstilling, din egen ydelse, vind, bakker og vægt mm. Der medfølger en hurtig 6 Ah. oplader.
Giant Stormguard E+ 2 er en elcykel, som kan bruges til daglig transport og til sjov og motion i naturen. Design Cykler leverer denne elmountainbike 100% samlet.