Giant TCR Advanced 1 Di2 er en superlet og hurtig carbon racercykel til cykelløb på højt plan. Denne nye opdaterede version er blevet endnu mere aerodynamisk og effektiv efter utallige tests i Giants vindtunnel.
Cyklen er udstyret med Shimano 105 elektroniske gear, som skifter lynhurtigt og præcist. De hydrauliske skivebremser virker effektivt og kontrolleret under alle forhold. Hjulene med 36 mm profil kan anvendes både med slange og tubeless væske. Den nye Contact AeroLight frempind har skjult kabelføring, som giver cyklen en mere strømlinet profil.
Giant TCR Advanced 1 Di2 er suveræn til spurt til målstregen og til bjergkørsel, men den er også hurtig på flade strækninger.