GripGrab Expert er kortfingrede sommerhandsker i virkelig lækker kvalitet. Der er anvendt de fineste materialer for at opnå den bedste pasform, komfort, holdbarhed og åndbarhed. Handskerne er for eliteryttere på racercykel, mountainbike og gravelbike.
Disse handsker er forsynet med slidstærkt mikroruskind med siliconeprint i håndfladen, hvilket giver et sikkert greb på styret og beskyttelse i tilfælde af styrt. Polstringerne er fremstillet i high-density foam og memory foam, som sikrer en effektiv stødabsorbering og komfort på de lange cykelture. På tommelfingeren er der et område med stof i mikrofiber, som kan bruges til at tørre sved af ansigtet eller cykelbrillerne
GripGrab Expert er topklasse cykelhandsker til dig, som tilbringer mange timer i sadlen. Handskerne lukkes med en velcro på oversiden, og de fås i 6 størrelser.
