Black Days!
Find produkt
 
Kurv
0
Sådan oplades elcykel batteriet

Sådan oplades elcykel batteriet

07.03.2020
Opladning af batteriet er en stor del i den daglige håndtering, og derfor vil vi i det følgende give nogle konkrete tips til opladningen, så du får mest mulig effekt ud af batteriet.


Vi giver dig i det følgende nogle vejledninger i forhold til at få mest mulig effekt ud af dit batteri. Der findes mange producenter, men vi giver dig i det følgende grundlæggende anbefalinger. Opladningen bør foretages indendørs ved stuetemperatur, da det belaster processen mindst mulig. Når du tager batteriet med indenfor efter cykelturen, bør du især være opmærksom på kondens. Det kan opstå ved hurtig varmeforskel, især i de kølige måneder. Derfor bør du vente med at foretage opladningen til batteriet har opnået stuetemperatur. Ellers kan det indvendige printkort blive beskadiget.

Det anbefales faktisk at ”sjat-lade”. Det har en gavnlig effekt at foretage opladningen så ofte som muligt, gerne efter hver cykeltur. Du bør ikke aflade batteriet helt, da det kan forkorte levetiden. Hvis du f.eks. cykler lange distancer til arbejde, kan du med fordel tage opladeren med dig eller anskaffe dig en ekstra oplader, så du kan foretage opladningen, når du kommer frem til destinationen.

Du bør altid være forsigtig, når du tilslutter laderen i batteriet. Stikket og elektronikken kan beskadiges, hvis ledninger og stik ikke behandles korrekt. Det skal frakobles opladeren, når det er fuldt opladt, hvis det ikke selv slår fra. Hvis elcyklen ikke er i brug over en længere periode, bør det oplades minimum to gange om måneden for at opretholde cellernes effekt. Garantien kan bortfalde, hvis korrekt opladningen ikke sikres.
 

Hvor langt kan jeg cykle på en opladning?

Der er ikke et endegyldigt svar på, hvor længe, du kan køre på en opladning. Flere faktorer har en betydning for den samlede rækkevidde. Det afhænger bl.a. af størrelsen på batteriet, cyklistens vægt, terræn, vind- og vejrforhold, valg af hjælpetrin, dæktryk m.m. Herudover er det meget afgørende, hvor hårdt du selv træder i pedalerne. Jo mere du selv hjælper til, desto mindre strøm forbruges. Hvis man cykler i modvind og i bakket terræn bliver motoren belastet mere, og dermed forbruges mere strøm. Læs mere om rækkevidden her.

Hver producent angiver rækkevidden for deres batterier. Angivelsen er et gennemsnit, som kan variere meget fra person til person efter bl.a. de ovennævnte faktorer. Hvis du har anskaffet dig en ny elcykel, så bør du altid læse producentens vejledninger. Dermed får du mest mulig glæde af batteriet og elcyklen. Har du allerede en elcykel, så kan du købe et nyt batteri her.

Populære artikler: