Trek Allant+ 7 Lowstep er en elcykel med smart design, suveræn kvalitet og teknik i topklasse. Man sidder komfortabelt med god kontrol, og stellets lave design gør det nemt at stige på og af cyklen. Cyklen er det perfekte valg til daglig transport og til cykelture i fritiden.
Stellet er fremstillet i hydroformet aluminium, og cyklen har affjedret forgaffel. Den er udstyret med 10 Shimano gear og hydrauliske skivebremser. Hjulene er størrelse 27.5" med brede Schwalbe dæk. Cyklen leveres med godkendte lygter, som også ses i dagslys. På MIK-bagagebæreren kan man nemt og hurtigt klikke kurve og tasker fast.
Trek Allant+ 7 Lowstep har en stærk og lydsvag Bosch Performance Line CX centermotor med 85 Nm. Motoren er integreret ved kranken, hvilket giver den bedste balance og de mest naturlige køreegenskaber. PowerTube 625 Wh batteriet er elegant gemt af vejen i stellets skrårør, og det kan oplades mens det sidder på cyklen eller tages med ind. Cyklen kan køre op til 180 km på et fuldt opladet batteri, afhængig af bl.a. terræn, vejr og din egen ydelse . Assistancen styres fra et Bosch Kiox 300 display. Det nye Bosch smart-motorsystem kan tilsluttes din mobiltelefon, så den kan kommunikere med cyklen og registrere cykelafstande og planlægge ruter.
Trek Allant+ 7 Lowstep er et godt alternativ til bilkørsel. Den er miljøvenlig, og du får frisk luft og god motion.