Trek crosscykel med SRAM Apex 1x12.
Trek Boone 5 er en hurtig crosscykel med stel i OCLV 600 carbon og IsoSpeed komfortled, som absorberer slag og stød fra underlaget. Kablerne er ført gennem stellet, så de er beskyttet mod fugt og snavs. Stellets design gør det let og hurtigt at tage cyklen over skulderen, når der skal løbes på crossbanen.
Denne crosscykel er udstyret med SRAM Apex 1x12 gear og hydrauliske skivebremser. Bontrager Paradigm hjulene er monteret med 32 mm Bontrager dæk og slange. Hjulene er tubeless ready, så de også kan anvendes med væske, hvis man foretrækker det.
Trek Boone 5 leveres samlet og klar til den første tur i sporet.