Trek Domane AL 5 G4 er en velkørende racercykel med Shimano 105 gear og hydrauliske skivebremser. Stellet er fremstillet i let aluminium med indvendig kabelføring. Forgaflen i carbon er ekstra let og absorberer vibrationer fra ujævne veje.
Bontrager hjulene har gennemgående 12 mm aksler med øget stivhed og lavere vægt. Denne racercykel har 32 mm dæk, som gør den anvendelig på alle typer veje. Der er plads til 38 mm dæk, hvis man ønsker at anvende cyklen som gravelbike. Der kan bruges almindelige slanger eller tubeless-system.
Trek Domane AL 5 G4 er god på almindelig asfalt, men den klarer også dårlige veje og grusstier. Stellets Endurance-geometri aflaster nakke og skuldre, så man bliver mindre træt på de lange cykelture. Mange anvender Trek Domane som gravelbike på grund af den gode komfort og holdbarhed.
