Trek Powerfly Sport 4 er en el-mountainbike med en stærk Bosch Performance CX motor med 85 Nm. Motoren er integreret i stellet ved kranken og beskyttet med et aluminiumskjold. Batteriet er på 500 Wh, og det er skjult i stellets skrårør. Batteriet har udvendigt ladestik, så der også kan oplades mens batteriet sidder på cyklen. Cyklen har Bosch Smart System og Bosch Intuvia 100 kontroller. Der er desuden walk-assist, som hjælper ved lav hastighed, når cyklen trækkes.
Stellet er fremstillet af let og stærk aluminium, og forgaflen er en Suntour XCM 34 med lockout. Cyklen har 10 Shimano Deore gear og hydrauliske skivebremser. 29" hjul giver høj topfart og fuld kontrol i ujævnt terræn. Str. X-Small og Small har 27.5" hjul, som giver en bedre geometri og balance for de mindste ryttere.
Trek Powerfly Sport 4 leveres 100% samlet med skærme, lygter, støtteben og bagagebærer med MIK-system til kurve og tasker.