Trek Rail 9.5 G4 er en elmountainbike med carbonstel og lang affjedring til udfordrende terræn. Cyklen er udstyret med en kraftig Bosch Performance Line CX centermotor med 85 Nm, som let og ubesværet får dig op til toppen af bakken. Motoren er integreret i stellet og beskyttet mod stenslag af et Armor skjold på undersiden. Denne elmountainbike leveres med et 750 Wh batteri i størrelserne M, L og XL. Størrelse S har 625 Wh batteri. Batteriet kan hurtigt tages ud uden brug af værktøj, men det kan også oplades gennem et udvendigt ladestik. Den nye Bluetooth® LED-fjernbetjening har nem tilslutning og registrering af cykelaktivitet via eBike Flow-appen. Systemet har desuden Walk Assist-funktion og et automatisk fungerende e-MTB-motortrin, der giver den rette mængde motorkraft afhængigt af terrænet
Stellet er fremstillet i OCLV Mountain Carbon med indvendig kabelføring, vippeled i magnesium og Mino Link. Cyklen er udstyret med Shimano Deore 1x12 gear og Tektro skivebremser med 4 stempler. Et sæt 29" Bontrager hjul med Boost nav giver cyklen stivhed, styrke og stabilitet til de tekniske udfordringer. Sadelstangen er en TranzX dropper post, så sadlen kan sænkes og give bedre kontrol på stejle nedkørsler og under hop.
Affjedringen fra RockShox har 160 mm vandring foran og 150 mm bagpå. Styrlejer med KnockBlock forhindrer styret i at dreje ind og beskadige stel og kabler, hvis man er uheldig og styrte.
Trek Rail 9.5 G4 kører som Trek Remedy og Slash med lang vandring, men den stærke Bosch motor og det kraftige batteri gør det muligt at cykle længere og hurtigere. Cyklen leveres 100% samlet.