Trek Verve+ 2 er en herre elcykel med en komfortabel og effektiv kørestilling. Den har affjedring i både sadelstang og forgaffel. Frempinden kan justeres trinløst i både højde og vinkel, så man altid kan finde den mest behagelige kørestilling. Cyklen er et godt valg til den daglige cykeltur til arbejde/uddannelse og en lang tur på landevejen i fritiden.
Stellet er fremstillet i aluminium med indvendig kabelføring. Der er 9 gear og hydrauliske skivebremser på cyklen. På MIK-bagagebæreren kan man hurtigt klikke kurve og tasker på og af igen. Denne elcykel leveres 100% samlet med lygter, støtteben og godkendt lås.
Elmotoren er en stærk Bosch Performance Line Cruise centermotor med 65 Nm. Batteriet er placeret centralt på stellet. Det kan oplades mens det sidder i stellet, eller det kan tages med indendørs og lades op, hvis man foretrækker det. Batteriets 300 Wh rækker op til 90 km, afhængig af din egen ydelse, den valgte assistance, vind og bakker mm. På et stort og tydeligt Bosch Intuvia display kan man følge med i alle cyklens data samt indstille funktionerne individuelt.
Med en Trek Verve+ 2 kan man tilbagelægge længere strækninger, cykle hurtigere og forcere bakker uden besvær. Den ekstra kraft fra motoren gør cyklingen sjovere og mere behagelig.
