Trek Verve+ 3 er en herre elcykel med en komfortabel og effektiv kørestilling. Den har affjedring i både sadelstang og forgaffel. Frempinden kan justeres trinløst i både højde og vinkel, så man altid kan finde den mest behagelige kørestilling. Hjulene er 27.5" med brede dæk, som egner sig til både asfalt og stier med ujævn belægning.
Stellet er fremstillet i aluminium med indvendig kabelføring. Der er 9 gear og hydrauliske skivebremser på cyklen. På MIK-bagagebæreren kan man hurtigt klikke kurve og tasker på og af igen. Denne elcykel leveres 100% samlet med lygter, støtteben og godkendt lås.
Elmotoren er en stærk Bosch Performance Line Cruise centermotor med 75 Nm. Batteriet er skjult i stellet. Det kan oplades mens det sidder i stellet, eller det kan tages med indendørs og lades op, hvis man foretrækker det. Batteriet fås i 2 størrelser: 545 og 725 Wh, se rækkevidde under specifikationerne. Det nye Bosch smart-motorsystem kan tilsluttes din mobiltelefon, så den kan kommunikere med cyklen og registrere cykelafstande og planlægge ruter.
På en Trek Verve+ 3 kan man tilbagelægge længere strækninger, cykle hurtigere og forcere bakker uden besvær. Den ekstra kraft fra motoren gør cyklingen sjovere og mere behagelig.